tirsdag den 24. august 2010

USA!!!!!! :D

Hey folkens! :)

Så fik jeg endelig tid til at skrive lidt her på min blog, efter at have været i USA i cirka en måned. Egentlig burde jeg gå i seng, fordi klokken er halv tolv og jeg skal op klokken seks i morgen, fordi jeg har cheerleading practice, men whatever :)

Lad mig starte med begyndelsen. EF Language- and Culture Camp. To uger med 450 andre udvekslingsstudenter fra hele verden! Sjov, sjov, sjov! Vi havde en slags skole næsten hver dag, hvor vi snakkede om vores forventninger, hvad der er okay at sige, reglerne i baseball og sådan nogle ting. Det var let at blive venner med de andre, fordi alle var i samme situation og alle ville gerne lære hinanden at kende. Nogle dage lavet vi noget specielt, for eksempel var vi en dag i Boston, en aften så vi en ægte baseball kamp og vi var på stranden. Efter to uger, skulle vi videre til vores værtsfamilier. Det vat lidt trist at sige farvel, fordi man var blevet så gode venner med alle, men afsted kom vi!

At være alene i en lufthavn.. noooooot cool! men det gik fint og inden jeg vidste det var jeg i Lincoln Lufthavn, klar til at møde min værtsfamilie. Jeg steg ud af flyveren, og jeg kom ind og der stod Rebecca, værtssøster, Rodrigo, bror fra Brazil, Tressa, hostmom, Dan, min IEC og hans kone og Karen, tror jeg hun hedder, min RC. Det var super mærkeligt, men alle var rigtig søde. Vi tog hjem, så jeg kunne få pakket ud og så tog vi videre til County Fair, hvilket er noget de har hvert år, hvor man viser køer, dyr, der er konkurrencer osv. osv. Den aften var der et rodeo. Aldrig før har jeg set noget så uhyggeligt! En person sidder oven på en tyr, der skal prøve at få dig af. På den ene aften blev fire personer kørt væk med ambulance, fordi de var blevet enten spark eller trådt på af en tyr. Det var ret vildt!

Tre dage efter jeg kom tog vi på ferie til South Dakota. Vi så Mount rushmore, Crazy Horse, Chimney Rock, Wind Cave og alt mulig andet sjovt. En rigtig god ferie!

Jeg er startet på skolen softball hold, hvilket er det samme som baseball bare for piger. Jeg er SÅÅ utrolig dårlig til det, at det er helt vildt. Men jeg synes bedre og bedre om det, og pigerne på holdet er rigtig søde, så det er dejligt. I fredags havde vi et slags game. Vi spillede mod hinanden på holdet, næsten ligesom en rigtig kamp. Det var sjovt, og jeg ramte faktisk bolden, da Morgan pitchede til mig! :D Det var ret sjovt, fordi alle klappede og cheerede, fordi de alle sammen ved at jeg er fra Danmark og ikke kender spillet, så når jeg gør noget rigtigt kommer alle og siger "good job" "that was awesome" osv. selvom, det jeg gjorde ikke var noget særligt.

First day of school! Første rigtige skoledag var i dag. Jeg var også i skole i fredags, men det var ikke rigtig skole. Mit skema er sådan her:

1. Critical Issues - vi er tre personer i den klasse, to af os er udvekslingsstudenter og den sidste er super mærkelig, men det er fair nok. Mr. Martin er min lærer, han er lidt underlig, og snakker meget om sin søn, som lige er startet på college, men rigtig flink.

2. Biology - En okay klasse, ikke rigtig noget særligt ved det. Miss Heusinger er min lærer. Flink.

3. Algerba 2 - min matematik klasse. Ikke særlig svært, men der er sikkert mange lektier. Mrs. Hamilton er min lærer. Rigtig sjov person.

4. Art - Jeg kan virkelig godt lide den klasse. Det er så hyggeligt! Mr. Holdren er min lærer. Lidt gammel, hyggelig mand.

5. American History - Kedeligt!! Mr. Martin igen som lærer.

LUNCH! Fordi jeg er senior, altså den ældste årgang, må jeg komme forrest i køen i kantinen, hvilket er ret nice. Maden er ikke særlig sund. I dag fik vi pizza med en masse ost. Generalt tager amrikanere ost på alt! Det er meget delt op, den måde man sidder på. Alle seniors together. The cool kids sammen. The not so cool kids sidder sammen, osv.

6. World Litteratur - Rigtig søde mennesker i den klasse, men jeg kan allerede fornemme at det blive en klasse med alt for mange lektier!! Mrs. Rohrig som lærer, super sød!

7. Foods/Nutrition - fire personer i den klasse, meget sært. Vi snakker om vores favoritmad og sådan nogle ting. Utrolig let, vi skal vidst nok lave smoothies i morgen :)

8. Applied Communications - Min absolut yndlingsklasse! Vi er cirka 10 personer, og i dag sad vi og snakkede om alt mulig forskelligt med vores lærer, Mrs Gatreaux, det var meningen, vi alle sammen skulle fortælle noget godt vi gjorde for en anden person this summer. Det endte med at vi snakkede om arbejdspladser, børnehaver, jeg fortalte om Danmark, at være udstationeret i Irak og alt muligt.

Efter alt det er ovre er klokken ved at være 15.30 og jeg har fri fra skole. Så har jeg om 5 - 10 minutter til at klæde om og gå ud til vores softball field, som er ret langt væk, og vi begynder vores practice, som normalt varer 1 1/2 - 2 timer. Klokken 18.30 er jeg så for første gang hjemme. En meget lang dag!

Det er så meget mere at fortælle men jeg skal sove nu! :)

- Camilla

1 kommentar:

  1. Hvor lyder det fedt! Jeg ville ønske at jeg havde gjort sådan noget, da jeg var yngre. Nyd det!

    /Jeanett
    http://jeanettd.blogspot.com

    SvarSlet

Skriv gerne en kommentar :)